Matematikvanskeligheder.

Mennesker med massive vanskeligheder med at forstå og arbejde med matematik, er handicappede i forhold til at honorere de krav, de møder i uddannelse, på arbejde og i dagligdagen. De bliver ofte misforstået, og har vanskeligt ved selv at gøre rede for de bagvedliggende årsager til vanskelighederne. .og kan man ikke forstå og forklare, kan det være vanskeligt at få den rette hjælp.

Mine erfaringer med arbejdet med de mennesker, der mislykkes i matematik, viser at det er muligt at få hjælp og finde forståelse. 

Hjælpen er først og fremmest betinget af en grundig udredning af årsagerne til vanskelighederne, accept af vanskelighederne samt vilje til at indgå i et målrettet arbejde omkring at reducere og kompensere for vanskelighederne.

Sammenlignet med læseområdets betegnelser læsevanskeligheder og dysleksi/ordblindhed hersker der større forvirring og usikkerhed omkring begreberne matematikvanskeligheder og dyskalkuli/talblindhed.

Usikkerheden kan til en vis grad begrundes i, at der forskningsmæssigt er arbejdet langt mindre med matematikvanskeligheder og dyskalkuli end med læsevanskeligheder og dysleksi. Dette har naturligvis betydning både i forhold til definition og afgrænsning af begreberne samt til forslag til pædagogisk indsats overfor mennesker med matematikvanskeligheder og/eller dyskalkuli.

For overskuelighedens skyld kan følgende grove opdeling være anvendelig:

Matematikvanskeligheder bruges som betegnelse for elever og studerende, der præsterer under det forventede. Man taler om specifikke matematikvanskeligheder, hvis eleven underpræsterer i matematik; men ikke har andre faglige vanskeligheder.

Det anslås, at mellem 15 – 20 % af eleverne i folkeskole/ungdomsuddannelser har matematikvanskeligheder, der medfører, at de ikke kan honorere de faglige krav i matematik. Tal fra Undervisningsministeriet over eksamenskarakterer bekræfter dette.

Betegnelsen dyskalkuli dækker over massive og vedvarende vanskeligheder med at arbejde med og forstå tal og talsystemet samt manglende evne til at udføre selv simple og basale regneoperationer (de 4 regningsarter). Forskningsmæssigt er der ikke enighed om omfanget, og tallene varierer fra 1% - 6 % af befolkningen.

Internationalt er dyskalkuli medtaget i WHO´ s klassifikation af sygdomme ICD-11 som en ”udviklingsforstyrrelse” rettet specifikt mod regnefærdigheder indenfor de 4 regningsarter. Det er her værd at notere sig, at diagnosen ikke forklarer de manglende regnefærdigheder ud fra lav intelligens eller utilstrækkelig skolegang samt at det understreges, at vanskelighederne har betydning for såvel uddannelse, arbejde som hverdagsliv.

I Danmark arbejdes der på at udvikle en ”talblindetest” rettet med elever i 4. klasse. Projektet, der ledes af Lena Lindenskov Århus Universitet og Bent Lindhardt professionsskolen Absalon anvender denne foreløbige definition:

Talblindhed/dyskalkuli er en læringsudfordring, der er påvirket af en specifik neurologisk udviklingsforstyrrelse, som kan have forskellige udtryk, men som ikke primært kan forklares på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder, mangelfuld undervisning, psykologiske eller sociologiske årsager.  Talblindhed/dyskalkuli omfatter vanskeligheder ved at automatisere tal, antal og størrelser samt fastholde og anvende aritmetiske færdigheder

Der anvendes flere forskellige modeller til at forklare årsagerne til matematikvanskeligheder; men især en model af den svenske professor Olof Magne har vundet indpas i Norden. Modellen karakteriserer matematikvanskeligheder som en sammensat indlæringsvanskelighed, der opstår i samspillet mellem individets indlæringspotentiale, matematikkens indhold og undervisningen. Det vil – ifølge modellen – være nødvendigt at analysere alle forhold, når en elevs vanskeligheder skal beskrives.

Årsagerne til dyskalkuli forklares forskningsmæssigt som et ”svigt” i et medfødt neuralt grundlag for matematisk tænkning: ”Talfornemmelse” (Number Sense). Talfornemmelse betegner en medfødt evne til at diskriminere mellem mængder, intuitivt afgøre mindre mængders størrelse og foretage (meget) simple aritmetiske operationer (1+1 og 2-1). Talfornemmelsen har betydning for vores evne til senere at erhverve grundlæggende matematiske færdigheder - herunder især dannelsen af en indre mental tallinje samt talforståelse.